VEDTÆGTER FOR

EGERNSUND TENNISKLUB

redigeret 17-04-12


 

§1

Klubbens navn er EGERNSUND TENNISKLUB (ET).

Dens hjemsted er Broager Kommune.

 

 

§2

EGERNSUND TENNISKLUB's formål er at give medlemmerne mulighed for at dyrke sporten.

 

 

§3

Klubben er medlem af Jyllands Tennis Union under Dansk Tennis Forbund og er undergivet disses love og bestemmelser.

 

 

§4

Som aktivt/passivt medlem i seniorafdelingen kan foreningen optage enhver, det er fyldt 18 år senest den 1. januar i indeværende år.

Som aktivt medlem i ungdomsafdelingen kan foreningen optage enhver, der er under 18 år den 1. januar i det indeværende år.

Gæster kan indføres ved et medlem eller ved tilmelding til et bestyrelsesmedlem.

 

 

§5

Klubbens kontingent fastsættes af generalforsamlingen efter forslag fra bestyrelsen.

Kontingentet opkræves ved bestyrelsens foranstaltning.

 

 

§6

Til gyldig udmeldelse kræves at den sker skriftligt til klubbens kasserer med mindst 14 dages varsel - til den 1. maj.

Kontingent opkræves helårligt og skal være betalt senest den 1. maj hvert år.

Når et medlem er i kontingentrestance for 1 md., kan bestyrelsen med mindst 14 dages skriftligt varsel ekskludere vedkommende. Ingen, der er udelukket p.g.a. kontingentrestance, kan optages på ny som medlem ar klubben, før vedkommende har betalt sin kontingentrestance til klubben. Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, når særlige forhold giver anledning dertil. Bestyrelsens beslutning herom kræver dog, at mindst 2/3 af bestyrelsens medlemmer har stemt herfor. Vedkommende medlem skal, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse, have haft lejlighed til at fremføre sit forsvar og kan forlange spørgsmål om eksklusion afgjort på førstkommende ordinære generalforsamling.

 

 

§7

Generalforsamlingen er højeste myndighed i alle klubbens anliggender. Den ordinære generalforsamling afholdes inden d. 15. april, og indkaldes med mindst 14 dages varsel ved bekendtgørelse i de lokale blade med angivelse af dagsorden. Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen. Stemmeret har alle aktive medlemmer over 18 år, der har været medlem af klubben i de sidste tre måneder før generalforsamlingen, og som ikke er i kontingentrestance.

Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.

 

 

§8

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende punkter:

1. Valg af dirigent.

2. Formandens beretning for det forløbne år.

3. Fremlæggelse af regnskab for det forløbne regnskabsår til godkendelse.

4. Behandling af rettidigt indkomne forslag.

5. Fastsættelse af kontingent.

6. Valg af bestyrelse og 1 suppleant

7. Valg af revisor og 1 suppleant. (Kun i ulige år).

8. Eventuelt.

Under eventuelt kan der ikke stilles forslag til afstemning.

 

 

§9

Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes, såfremt formanden + tre medlemmer af bestyrelsen eller 1/3 af de stemmeberettigede medlemmer indgiver skriftlig begæring herom. Generalforsamlingen afholdes senest 1 måned efter at begæring er modtaget af bestyrelsen.

 

 

§10

På generalforsamlingen, der er beslutningsdygtig uanset de mødendes antal, afgøres sagerne ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Forandringer af klubbens vedtægter kan dog kun ske, når 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget. Såfremt et medlem af bestyrelsen eller 1/3 af de tilstedeværende stemmeberettigede medlemmer ønsker det, skal afstemningen foregå skriftligt. Valg af bestyrelse skal foregå skriftligt, såfremt mindst et medlem ønsker dette. Referat af generalforsamlingen og dennes beslutninger indføres i en protokol, der underskrives af mødets dirigent og foreningens formand.

 

 

§11

Klubbens ledelse består af en af generalforsamlingen valgt bestyrelse på 5 aktive medlemmer, der repræsenterer klubben i alle forhold. Generalforsamlingen konstituerer bestyrelsen f.s.v.a. poster som formand og kasserer. Bestyrelsen konstituerer sig selv med en næstformand, en sekretær og baneinspektør, og kan derudover nedsætte en række udvalg til varetagelse af klubbens aktiviteter. Disse udvalg kan udtages blandt bestyrelsen og klubbens menige medlemmer. Formanden og kassereren vælges for to år ad gangen. Formanden i ulige år og kassereren i lige år. Af bestyrelsen afgår i ulige år 2 medlemmer samt 1 suppleant og i lige år 3 medlemmer samt 1 suppleant. Alle bestyrelsesmedlemmer og suppleanter vælges ligeledes for to år ad gangen. Bestyrelsen fastlægger selv sin forretningsorden. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst 4 af dens medlemmer, deriblandt formanden eller næstformanden, er tilstede.

 

 

§12

Regnskabet går fra 1. januar til 31. december. Driftsregnskabet og status forelægges, forsynet med påtegning af revisor, den ordinære generalforsamling til godkendelse. Revisor og revisorsuppleant vælges i alle ulige år for 2 år ad gangen.

 

§13

Ved optagelse af lån eller anden gældsstiftelse til klubbens drift, skal vedtagelse ske ved generalforsamlingsbeslutning efter samme regler som i ƒ10. Desuden skal samtlige medlemmer skriftligt orienteres min. 14 dage før generalforsamlingen afholdes.

 

 

§14

Bestemmelser om klubbens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed indkaldt ekstraordinær generalforsamling. Til denne beslutningsdygtighed kræves, at mindst ½ af klubbens stemmeberettigede medlemmer er til stede, og til forslagets vedtagelse kræves, at mindst ‹ af de afgivne stemmer er for forslaget. Opnås et sådant flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes en ny generalforsamling, hvorefter beslutningen træffes med ovennævnte stemmeflerhed, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer der er tilstede. På generalforsamlingen skal samtidig træffes bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes med foreningens formue, herunder fast ejendom og løsøre. Dog er simpelt stemmeflertal her tilstrækkeligt.

 

 

Bestyrelsen

Egernsund, den 13. marts 2000

 

 

Top
tilbage til forsiden