|
Peter Sejer Christensen
FREM Egernsund – Gråsten Boldklub, Resultat:
1-0
Der var lagt op til lokalbrag, da Gråsten
Boldklub kom på besøg i Egernsund. Trænerens ord inden kampen var fight og fokus
på eget spil.
Og der blev fightet godt over hele linien kampen igennem, og især PV, som
styrede midtbanen på fornem vis, og gik til modstanderne med power.
Frem fik afvist alle angreb mod eget mål flot. Defensiven kunne glæde sig over
en god styrmand, Rene Lassen der med 5 stemmer blev man of the match.
Som sagt var det ikke det store Gråsten kom frem til, men det kunne Egernsund
godt. Et frispark udenfor feltet blev sendt godt indover men desværre var der
ingen der ramte bolden og den gik ud til målspark. Senere i 1. halvleg fik Bif
(Peter Sejer) chancen for at bringe Frem foran, efter en flot høj stikning, men
valgte at skyde udefra og ramte ikke målet. Han skulle dog få en chance til og
efter en god stikning fra Søren Larsen, tog han trækket ind mod feltet fra
venstre, og med en mand i ryggen fik han afsluttet forbi målmanden, desværre
også forbi målet.
Dommeren kunne nu fløjte til pause ved stillingen 0-0.
Myre måtte udgå med en flækket storetånegl efter at have gjort en rigtig god
indsats i 1. halvleg.
I 2. halvleg tog Frem for alvor fat, og efter godt 15 minutters spil tog
indskiftede Liri et godt ryk ned ad højre kant, rykkede ind i feltet og spillede
den flot ind til en fremadstormende Luzs, slask sagde nettet da bolden havnede i
det til 1-0.
Og så blev der ellers kæmpet videre. Gråsten kom bedre med de sidste 10 min,
hvor de havde overtaget, men der blev kommunikeret rigtig godt sammen nede bagi
og sejren blev fightet hjem på heroisk vis. En dejlig søndag eftermiddag på
Egernsund Stadion.

|